Når du sender penge internationalt og bliver bedt om at dele følsomme oplysninger (som dit CPR-nummer eller bankoplysninger), er det vigtigt at være forsigtig og bruge din dømmekraft.
Hvis du er i tvivl om en tjeneste er legitim, bør du sætte dig ind i kendetegnene ved upålidelige sider og være kritisk.
Spot tegnene på svindel
Ingen side vil åbenlyst annoncere, at de er en svindel. Men visse tegn kan indikere, at du har med en fupside eller upålidelig tjeneste at gøre.
-
En usikker side. Tjek hjemmesidens URL-webadresse. Begynder det med "https"? Viser din browser en lukket hængelås i adressefeltet? Disse er tegn på en sikker hjemmeside, som krypterer dine data og beskytter personlige oplysninger – en nødvendighed for enhver pålidelig tjeneste til pengeoverførsler. Hvis URL-webadressen begynder med "http" (uden s), eller du ser en åben lås eller et rødt ikon, bør du være på vagt. Det kan betyde, at hjemmesiden ikke er sikker og derfor kan kompromittere dine oplysninger.
-
Ingen synlig tilstedeværelse. Se dig omkring på hjemmesiden. En legitim tjeneste har typisk en “Om os” sektion, kontaktoplysninger og synlig kunde- eller supportservice. Hvis du derudover ikke kan finde anmeldelser, udtalelser eller omtaler af kunder, der har brugt tjenesten (og den er ikke helt ny), kan det være et tegn på, at de ikke helt er, hvem og hvad de siger, de er.
-
Nul positive anmeldelser. Ingen virksomhed er perfekt, og nogle negative anmeldelser er uundgåelige. Hvis du dog søger på flere anmeldelsessider (såsom Trustpilot, Yelp og sociale medier) og ikke kan finde en eneste positiv anmeldelse – og mange af anmeldelserne indeholder ord som "svindel – kan det være værd at lytte til flertallet..
- For godt til at være sandt. Vi vil alle gerne have den bedste aftale, men nogle gange er det simpelthen ikke realistisk. Et eksempel kunne være en udbyder af pengeoverførsler, der tilbyder markant lavere kurser end konkurrenterne eller middelkurser, eller påstår at være helt gebyrfri.
Når du sender penge, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle svindelnumre inden for pengeoverførsler. Læs mere om almindelige svindelnumre ved pengeoverførsler.
Hvor kan du oplyse følsomme oplysninger?
Når du afgiver følsomme oplysninger (som dit CPR-nummer, adresse eller bankoplysninger) online, skal du sikre dig, at det sker via sikre kanaler. Som nævnt ovenfor skal du tjekke, at en hjemmeside er sikker, før du indtaster personlige oplysninger.
Du bør aldrig sende følsomme oplysninger via e-mail eller sociale medier (som bl.a. Facebook, Instagram og Twitter).
Hvilke oplysninger beder Xe om, og hvordan?
For at bekræfte din identitet kan Xe bede dig om personlige oplysninger, når du tilmelder dig en konto.
Når du igangsætter en pengeoverførsel, skal vi også bruge dine bankoplysninger (så vi kan tage pengene fra din konto), din modtagers bankoplysninger (så vi ved, hvor vi skal sende overførslen) og din modtagers navn og adresse (for at bekræfte, at de er kontohaver). Vi beder om alt dette via vores sikre webplatform.
I nogle tilfælde kan vi have brug for yderligere oplysninger for at bekræfte din identitet. Hvis det er tilfældet, sender vi dig en e-mail og beder dig logge ind på din konto og uploade dine dokumenter direkte der.
Hvis du nogensinde modtager en besked, som påstår at være fra Xe, og som beder dig om at afgive følsomme personlige eller finansielle oplysninger via e-mail eller sociale medier, skal du altid kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at bekræfte, om e-mailen er ægte, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at vores kunder ikke bliver mål for svindel.